High school degree and Surf

Få en studentereksamen i Cold Hawaii

Unge surfere fra hele Norden får nu en enestående mulighed for at dyrke surf og windsurf i Klitmøller og ’Cold Hawaii’ på ny 2-årig hf-uddannelse. Surfing er omdrejningspunktet. Kompetent surfundervisning og masser af vandtid er en del af skolegangen.

Surf og windsurf vil have en fast plads i undervisningsplanen og i de enkelte hf-fag. På uddannelsen vil surfing kunne dyrkes i stort set alle afskygninger lige fra windsurfing og SUP til longboard, shortboard, bodyboard, skimboarding og body surfing.

Den 65 kilometer lange kyststrækning langs Vesterhavet i Thy, der går under betegnelsen Cold Hawaii vil danne rammerne om surfingen, mens den daglige skolegang vil finde sted på skolen, Thy-Mors HF & VUC i Thisted. Mediefag og innovation giver uddannelsen et kreativt, entreprenant fokus, med rig mulighed for at man kan fordybe sig i større surfrelaterede projekter.Desuden er der etableret et surf-kollegie i Klitmøller med gå-afstand til nogle af områdets fedeste surfspots og surfklubben NASA.HF-Cold Hawaii bliver med sin særlige lokale profil og afsæt i et enestående, autentisk miljø ’Cold Hawaii’ et hidtil uset tilbud inden for uddannelsesområdet i Danmark og Skandinavien.

For at leve op til ambitionen om, at surfing skulle integreres og prioriteres i fagene og i hele tilrettelæggelsen af uddannelsen, har det været vigtigt for os at udvikle et uddannelsesforløb, som er foreneligt med skiftende vejrprognoser”, fortæller vicerektor og hf-uddannelseschef, Thy-Mors HF & VUC, Erik Dose Hvid.

Surf og windsurf skal med helt ind i klasselokalet

Tiden på havet kan ikke fastlægges efter dato og klokkeslæt som et skoleskema kan. Derfor er der taget højde for, at der kan være perioder med masser af tid til surf og mindre tid til skolegang og omvendt. Derudover vil dele af undervisningen foregå virtuelt, på skæve tidspunkter eller som projektforløb.

 

På HF-Cold Hawaii vil surfing og skolegang være tæt forbundne. Surfingen skal med ind i klasselokalet og i videst muligt omfang udforskes fra en faglig vinkel, uanset om der står kulturfag, innovation eller matematik på skoleskemaet. På den måde får eleverne en enestående mulighed for at opleve, hvordan passionen for surfing kan være en drivkraft i klasseværelset. Jo bedre forståelse man har for, eksempelvis vind- og havforhold og jo dygtigere man er til at analysere vejr- og kystdata, jo lettere vil det også være at dygtiggøre sig inden for surfsporten. ”Med en uddannelse som denne med en geografisk placering, hvor man kan dyrke de fleste surfdiscipliner på gode spots inden for korte afstande, har vi for alvor formået at forene sport og uddannelse på et niveau, som ikke er set før", fortæller udviklingskoordinator og surfinstruktør på Thy-Mors HF & VUC, Claus Jokumsen og fortæller videre: ”I begyndelsen var det en kæmpe udfordring at udvikle en struktur, hvor skole og surfing passede sammen. Nu kan jeg til gengæld se, at det er det, der har gjort, at vi nu har et fantastisk uddannelseskoncept, hvor de kompetencer surfere har, kan videreudvikles og styrkes i et fagligt perspektiv”.

 

Text: Ditte Østergaard

Foto: Vahine, Westwind, Cold Hawaii Surf Camp, Kristian Knudsen & Fym productions

 

Fakta om HF-Cold Hawaii

 

Hvad er HF-Cold Hawaii?

HF-Cold Hawaii er en ny hf-uddannelse, som fra august 2014 udbydes på Thy-Mors HF & VUC, Thisted Danmark. En HF-Cold Hawaii svarer til en klassisk hf. Det særlige er, at surfing og windsurfing er i fokus på både 1. og 2. skoleår, og at teoretisk og praktisk undervisning i surfing vil være integreret i projekter og fagforløb. Undervisningen foregår i Thisted, Klitmøller og i omkring Cold Hawaii.

 

Hvem kan tage en HF Cold Hawaii?

Uddannelsen er for alle unge i Danmark og de nordiske lande, som er aktive inden for én eller flere discipliner inden for surfsporten, og som ønsker at dyrke surf eller windsurf som led i en 2-årig hf – som begynder eller pro.

Er du fra et af de nordiske lande sikrer Den nordiske aftale om uddannelsesfællesskab på de gymnasiale niveau, at du som hovedregel kan optages på en dansk gymnasial uddannelse, hvis du har gennemført grundskolen i et andet nordisk land.

Læs om optagelse på gymnasiale uddannelser i Danmark på uddannelsesguiden  >>> ug.dk.

 

Hvor kan man bo?

Studerende på HF-Cold Hawaii har mulighed for bo på surf-kollegium i Klitmøller.  Udover at være bosted, vil stedet også fungere som ramme for fællesskab, sociale fritidsaktiviteter og undervisning.

 

Hvor mange elever optages årligt?

HF-Cold Hawaii optager 25 elever pr. år

 

Læs mere om HF-Cold Hawaii

www.vuctm.dk

https://www.facebook.com/hfcoldhawaii

Related articles

NSM #17 Preview

BORNHOLM SURF FARM

Photo by Bornholm Surf Farm

Vi tog ett snack med Dennie Hilding. Möt mannen bakom Bornholm Surf Farm!:

Baltic Sea, Skagerrak & Kattegatt Bathymetry Database

En grymt bra sida om man vill reka nya spots!!!

SURFERS OF ARCTIC WAVES

Photo by AFP / Olivier MORIN

A superb series of portraits of some Arctic surfers and their words about the cold water surf.

Mark McInnis Podcast Surf Photographer

”Keep special places unnamed. Keep them clean. Keep them beautiful. Not everybody needs to know…”

Nordic Surfers Magazine Conversations Podcast

Ep. 01 - DAN MALLOY

Text by Joshua B. Kirkman
Photo by Al Mackinnon

Welcome to first of many episodes of the Nordic Surfers Magazine Conversations Podcast, a podcast hosted by NSM Associate Writer Joshua B. Kirkman where he meets and interviews special guests from the surfing world both here in the Nordics and further abroad.

instagram

@nordicsurfersmag
design by: add:kolon