Nattsurf i DK

Den 7. marts, når mørket har sænket sig, vil dansk surf elite samles til Super Session, mens et natmørk Cold Hawaii bades i lyset fra 36000 watt projektører. Anledningen er lanceringen af en helt ny hf-uddannelse, HF-Cold Hawaii og åbent hus arrangement på Thy-Mors Hf & VUCs nye surfkollegie i Klitmøller.

”Vi vil rigtig gerne vise, hvad surfing i DK er og med eventen signalere, at vi som skole går langt for at tilbyde en anderledes måde at tage en ungdomsuddannelse på og tager skridtet fuldtud, når det handler om at kombinere sport, skole og ikke mindst livsstil”, fortæller vicerektor på Thy-Mors HF & VUC, Erik Dose Hvid. HF-Cold Hawaii er en ny 2-årig hf, hvor surfing er omdrejningspunktet, og hvor kompetent surfundervisning og masser af tid på vandet er en del af skolegangen.

Under overskriften ’Moonlight Surf – watch the stars of Cold Hawaii’ vil DKs absolutte spidser inden for long-, short board og SUP gennemføre en times Super Session efter mørkets frembrud. Håbet, for arrangørerne bag, Thy-Mors HF & VUC og en række engagerede samarbejdspartnere, er, at man med denne anderledes tilgang kan få synliggjort og skabt opmærksomhed omkring en den nye hf-uddannelse HF-Cold Hawaii.

 

Promovering af ny uddannelse for surfere og windsurfere i hele Danmark

Med hjælp fra 36000 watt projektører og belysningsmester Tobias Juhl vil surfing i nattemørke for første gang finde sted i Danmark. Tobias Juhl, som har været belysningsmester på en lang række af de store danske tv-produktioner, bl.a. ’Borgen’ og ’Sommer’ sørger for, at kæmpemæssige projektører lyser kysten op i Cold Hawaii. 

Formålet med eventen er at promovere HF-Cold Hawaii, hvor unge surfere og windsurfere fra hele landet kan få muligheden for at bo og uddanne sig i og omkring Cold Hawaii. Derfor har man fra Thy-Mors Hf & VUC side etableret et surf-kollegie i Klitmøller, som vil stå klart og ny renoveret til studiestart. Og det er da også på surf-kollegiet eventet har sit udgangspunkt, hvor alle interesserede og kommende elever kan se lokaliteterne og høre om uddannelsen: ”Vi vil gerne give folk chancen for at komme og se og stille spørgsmål, og få en fantastisk aften ved vandet”, forklarer Erik Dose Hvid.

 

Skole på surfsportens præmisser og passionen som drivkraft 

Surfing er på en HF-Cold Hawaii ikke tænkt som et sideprojekt, der bare kører parallelt med en undervisningsplan. Derimod er surfing integreret og prioriteret i de enkelte fag og i hele tilrettelæggelsen af uddannelsen. Samtidig er der taget højde for, at surfing netop ikke kan foregå inden for fastafgrænsede tidsrum, ligesom de fleste andre sportsgrene kan. ”I andre sammenhæng har det vist sig, at det kan være særdeles udbytterigt i et læringsperspektiv, når uddannelse og sport kobles sammen. Det har vi i Danmark mange gode eksempler på. Med HF-Cold Hawaii skabes kombinationen på surfsportens egne præmisser, hvor skiftende vejr- og bølgeforhold er nøje tænkt ind i undervisningsplanen”, forklarer Erik Dose Hvid. Derfor lægges der med uddannelsen op til, at hf-undervisningen i perioder kan afvikles hvor som helst; ved kysten, hjemme, på skolen eller et helt fjerde sted. Hele skoleforløbet er så at sige designet til at være forenelig med, at træning ikke altid kan afgrænses inden for bestemte tidsrum, men må tilrettelægges efter de omskiftelige og ikke altid så forudsigelige vejrmæssige omstændigheder. 

 

”Skal man lykkes med at kombinere surf og skolegang, er det vigtigt, at både surfingen og skoleundervisningen kan finde sted på skæve tidspunkter og ind i mellem også uden for rammer et traditionelt skoleskema ofte forudsætter. Det kræver en del disciplin i forhold til lektierne. Det faglige niveau må på ingen måde lide under, at der vil være mange timer på havet. Til gengæld håber vi på at kunne bruge elevernes passion for surfing som drivkraft på skolebænken”, fortæller udviklingskoordinator og surfinstruktør på HF-Cold Hawaii, Thy-Mors HF & VUC, Claus Jokumsen. 

Mer info om eventet på www.facebook.com/hfcoldhawaii och 
www.facebook.com/events/604586072955003/

Vill du veta mer om HF-Cold Hawaii: http://vuctm.dk/hf-coldhawaii

 

Related articles

Darkblue Open DK

Som sagt var förhållandena i Danmark under DARKBLUE OPEN helt kaotiska och tyvärr kan vi bara bjuda på en kort film och några bilder.

NIGHT SURF I DENMARK

Photo by Mathieu Turries

HF & VUCs nya surfgymnasium i Klitmøller lanserades med 36000 watt i Norra Vorupør för en riktig häftig nattsurfsession.

Forår i Klitmøller

Photo by Hans Augustenborg

Mer från Danmark förra veckan med Christoffer Hartkopp, Oliver Hartkopp & Peter Steinfath.

DM Surf Tour 2014

Photo by Kasper Poulsen

1. Hvide Sande. Årets första tävling avgjord!

WATERZ Comp

Photo by Jakob Gjerluff Ager

A few pics from the comp in Danmark last week end. Third stop on the DM Surf Tour.

DK on fire!

Denmark has been on fire. Here some photos from last week.

instagram

@nordicsurfersmag
design by: add:kolon